I dag var jeg til Strikke Bio i Falkoner Biografen sammen med over 60 andre garnglade kvinder. Vi så en film, strikkede, hæklede og det var fantastisk. Kameraet i min telefon er virkelig dårlig, så jeg har lånt billeder fra Instagram, #strikkebio. :)
![]() |
lånt af @oeby |
![]() |
lånt af @sinesmed |
![]() |
lånt af @tyktogtyndt |
Jeg har glædet mig meget til i dag. Som i virkelig meget. Og jeg har været spændt. Som i VIRKELIG spændt! For her var endnu en mulighed for at møde nogle af alle de skønne kvinder, som jeg kun kender via bloggen og via Instagram. Jeg har jo holdt
Kreativt Selskab nogle gange og det har været så vanvittigt givende. Jeg har fundet nye venskaber, som er baseret på fælles interesser og passion. Jeg er blevet beriget og gladere af at have inviteret jer ind i min stue. Strikke Bio var jo så bare
Kreativt Selskab gange 10! I er skønne! Rigtig mange tak for i dag!
Der blev også holdt Strikke Bio i Aarhus, hvor
TV2 Østjylland var på besøg!
![]() |
lånt af @inainadk |
![]() |
lånt af @strikkefryd |
Næste Strikke Bio er den 12. november kl. 21 på Frederiksberg, i Århus og i Odense. Når billetterne bliver sat til salg, sørger jeg for at linke her på bloggen.
Strikke Bio er blevet til ved, at jeg for mange uger siden skrev til Nordisk Film for at høre, om de var med på idéen. Jeg arbejder ikke for biograferne og jeg får ikke noget for at reklamere for arrangementerne. Men jeg håber, at det bliver en fast del af biografernes repertoire, så vi har endnu et sted, hvor vi kan mødes og glædes over vores fællesskab omkring det at skabe noget med hænderne. Endnu en gang tusinde tak for i dag! Det SÅ hyggeligt!