Det er jo altid lidt af en sensation, når mænd kaster sig over håndarbejde. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, men det anses bare for noget helt særligt. De to unge tyskere Thomas Jaenisch og Felix Rohland er ingen undtagelse. Da de arbejdede som skiguider i Japan for år tilbage, fik de lyst til at hækle huer, hvilket gik hen og blev en stor succes. De har udgivet flere bøger i Tyskland og nu har MyBoshi også ramt Danmark. Måske kender flere af jer konceptet? Jeg ved i hvert fald, at Anja med bloggenZoomsnoren har afprøvet flere af opskrifterne.
![]()
Bogen er god. Der er udførlige beskrivelser af de forskellige masker med fine tegninger til. Der er desuden klare markeringer af sværhedsgrad og opskrifterne er detaljerede.
![]()
![]()
Der er en hele 15 opskrifter i bogen, som alle har et enkelt udtryk, hvor farverne er det, der mest af alt skaber variationerne. De to unge mænd fanger ikke helt min smag i farvesammensætningen, men jeg synes, at der er mange fine bud på huer, som er til at gå til og som ikke indeholder vanskelige mønstre.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Bogen indeholder også interviews med de to gutter, hvor de fortæller om "drømmen" og hvordan rejsen har været frem til deres succes. Jeg synes egentlig, at det er en smule unødvendigt med den del af bogen, men det giver naturligvis en historie, som også understøtter markedsføringen af hækle-successen som virksomhed.
![]()
![]()
Der er rigtig meget fokus på, at MyBoshi er et koncept og et brand, hvilket jeg har det en anelse stramt med. Jeg synes ikke, at produktet - huerne - får lov til at stå for sig selv. Opskrifterne er jo fine og gode - og det er vel det, det handler om? Det er sjovt, at man får særlige mærkater til at sy på sin hue. Det giver lidt ekstra stjernestøv, men de små sukkersøde historier om huerne og hvor fantastiske de er, bliver lidt for meget. Drengene har også udviklet deres eget garn, som kan købes flere steder i danske garnforretninger. Det er en del af konceptet, men jeg mangler, at jeg let kan finde alternativer til garnet uden at skulle google mig frem til kvalitet og løbelængde. Igen giver det mere fokus på brand og koncept end håndværk.
En opsummering er altså, at det er en rigtig god bog - især til begyndere - med huer, teknikker og opskrifter, der er udførligt beskrevet. Helt udmærket håndværk, der drukner en smule i markedsføring af et koncept. Men hvis du kan se bort fra det (og farverne), så er bogen en fin udgivelse.
For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.
Bogen er god. Der er udførlige beskrivelser af de forskellige masker med fine tegninger til. Der er desuden klare markeringer af sværhedsgrad og opskrifterne er detaljerede.
Der er en hele 15 opskrifter i bogen, som alle har et enkelt udtryk, hvor farverne er det, der mest af alt skaber variationerne. De to unge mænd fanger ikke helt min smag i farvesammensætningen, men jeg synes, at der er mange fine bud på huer, som er til at gå til og som ikke indeholder vanskelige mønstre.
Bogen indeholder også interviews med de to gutter, hvor de fortæller om "drømmen" og hvordan rejsen har været frem til deres succes. Jeg synes egentlig, at det er en smule unødvendigt med den del af bogen, men det giver naturligvis en historie, som også understøtter markedsføringen af hækle-successen som virksomhed.
Der er rigtig meget fokus på, at MyBoshi er et koncept og et brand, hvilket jeg har det en anelse stramt med. Jeg synes ikke, at produktet - huerne - får lov til at stå for sig selv. Opskrifterne er jo fine og gode - og det er vel det, det handler om? Det er sjovt, at man får særlige mærkater til at sy på sin hue. Det giver lidt ekstra stjernestøv, men de små sukkersøde historier om huerne og hvor fantastiske de er, bliver lidt for meget. Drengene har også udviklet deres eget garn, som kan købes flere steder i danske garnforretninger. Det er en del af konceptet, men jeg mangler, at jeg let kan finde alternativer til garnet uden at skulle google mig frem til kvalitet og løbelængde. Igen giver det mere fokus på brand og koncept end håndværk.
En opsummering er altså, at det er en rigtig god bog - især til begyndere - med huer, teknikker og opskrifter, der er udførligt beskrevet. Helt udmærket håndværk, der drukner en smule i markedsføring af et koncept. Men hvis du kan se bort fra det (og farverne), så er bogen en fin udgivelse.
For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.
