Der er nogle ting, som jeg automatisk forbinder med luksus. Kusmi te i flotte dekorative dåser fyldt med skønne dufte. Liberty stoffer i glat og kølig bomuld med smukke print, der altid gør en glad i låget at kigge på. Så hvorfor ikke en kombi? Min kæmpe store dåse Kusmi chai te er efterhånden så gammel, at den skal trække temmelig længe for at afgive nok smag. Så jeg tænkte, at den kunne bruges til duftposer, som et alternativ til lavendel.
Jeg har laver lidt poser med en lille praktisk strop, så de også kan hænges på bøjlerne i skabet. De har en kraftigere og mere julet duft end de vanlige lavendelposer, men jeg kan godt lide den krydrede stemning, de spreder.