Westknits Askews Me sjal har lidt føltes som en omgang marathon-strik. Der har været tidspunkter med "knitters-high" og tidspunkter, hvor jeg har ramt muren. Hårdt.
![]()
![]()
![]()
![]()
Det er skønt at strikke to-farvet patent; det bliver nærmest altid flot og interessant at se på. Garnet fra Julie Asselin er af en virkelig lækker, varm og blød kvalitetet og mine hænder bliver aldrig træt af det. Desuden er designet fra Stephen West SÅ fedt og opskriften er lige til at gå til.
På minussiden blev jeg hurtigt utålmodig, fordi det tager virkelig virkelig virkelig lang tid at strikke patent. Jeg blev hele tiden (og er stadig) i tvivl om mit valg af farver og sammensætningen af dem. Og så havde jeg ikke nok garn... Der var simpelthen ikke nok til at strikke de angivede omgange i mønsteret, så sjalet blev altså mindre end beregnet.
Så jeg sidder tilbage med et superlækkert (og dyrt) sjal og en mellemlunken forhold til det. Heldigvis passer det skide godt til min blå skindjakke og efter en god omgang blokning, er sjalet lækkert at svøbe om skuldrene, så jeg håber, at mine følelser for det bliver lunere med tiden.
Kommer jeg til at strikke lige det her sjal igen? Nok ikke. Skal jeg strikke noget af Westknits igen? Helt sikkert.
